Manglende hygiejne har konsekvenser

Ifølge Sundhedsstyrelsen beskriver hygiejne en renhedstilstand, og begrebet signalerer fremme af renhed, hindring af smittespredning, samt forebyggelse af sygdom og forurening. 

Coronapandemien har medbragt mange sociale, sundhedsmæssige og økonomiske udfordringer for hele verden. Pandemien har dog også sørget for, at vores fokus på hygiejne aldrig har været større. Og der kan være meget værdi at finde i den øgede fokus på hygiejnen, både for samfundet som helhed, men og den enkelte virksomhed. 

Store muligheder ved øget hygiejne

Mangelfuld hygiejne pålægger nemlig samfundet en stor byrde, da det bidrager til spredningen af smitsomme infektionssygdomme. Infektionssygdomme rammer først og fremmest den enkelte borger, men er også en byrde for samfundet i form af sygefravær og tabt arbejdsevne, samt udgifter til behandling 

 

Hvad koster infektionssygdomme samfundet?

I 2018 udarbejdede Sundhedsstyrelsen en hygiejnerapport, hvor man opgjorde tal på de mest hyppige infektionssygdomme og deres indflydelse på samfundet.

 

  • Infektioner som fx forkølelse, influenza og mellemørebetændelse er den hyppigste årsag til akut sygdom hos børn i alderen 0-15 år.  
  • Hvert år rammes Danmark af sæsoninfluenza, som løber hen over vintermånederne og smitter op til 10% af befolkningen med influenza.  
  • Derudover rammes Danmark af influenzaepidemi ca. hver anden til tredje år, hvor hele 20% af befolkningen smittes.  
  • I en undersøgelse ved Århus Kommune konkluderede man, at ca. 20% af indlæggelser på plejehjem var forårsaget af infektioner.  

 

Alle disse infektioner rammer først og fremmest dem, der bliver syge, men de pålægger også samfundet en stor økonomisk byrde i form af øget fravær, samt økonomiske omkostninger forbundet med behandling. Mere specifikt:

1.820.000.000 kr.

Koster det årligt i hospitalsbehandling af nedre luftvejsinfektioner. 

38.000

Ambulante hospitalsbesøg registreres årligt med nedre luftvejsinfektioner, som influenza, lungebetændelse eller akut bronkitis. 

1.180

Personer har på en tilfældig dag akut infektion med diarre eller opkastning i en gennemsnitlig kommune med 59.000 borgere. 

83.000

Årlige infektioner med diarre eller opkastning i gennemsnitlig kommune med 59.000 borgere. 

Øget hygiejne kan reducere omkostninger og øge produktivitet

Som nævnt koster infektionssygdomme samfundet mange penge årligt. Det er, logisk nok, omkostningstungt for en arbejdsgiver, hver gang en medarbejder melder sig syg. Et studie publiceret i PharamcoEconomics vurderer, at et influenzatilfælde vil betyde 3,7 – 5,9 tabte arbejdsdage pr. tilfælde. Derudover vurderes det, at en person, der har været syg, vil arbejde med nedsat produktivitet de første 3,5 dage efter tilbagevendelse.  

Disse konsekvenser gælder dog igennem alle led i samfundet. Når et barn fx bliver syg, vil en forælder oftest bruge barnets første sygedag”, hvor forælderen ikke er på arbejdeVed at øge hygiejnen i daginstitutionerne, vurderer Sundhedsstyrelsen, at man kan opnå en årlig samfundsøkonomisk besparelse på 445.000.000 kr.  

Der er altså kæmpe potentiale i at øge hygiejne, både for offentlige institutioner og private organisationer. Med øget fokus på hygiejnen kan vi opnå øget sundhed i organisationen med reduceret sygefravær, øget produktivitet og medarbejdere, der tænkere hurtigere og er gladere.  

 

Sundhedstyrrelsens hygiejnerapport kan læses her